Ansøgning om byggetilladelse sker digital via Byg og Miljø-portalen. Ansøgningsprocessen er ensartet i hele landet, hvilket gør processen ensartet.
Vær opmærksom på, at ansøgning om byggetilladelse skal ske før, at byggeriet går i gang. En byggetilladelse kan ikke søges med tilbagevirkende kraft, i så fald, skal der søges om lovliggørelse.
Processen kan virke kompliceret, men ved at følge disse trin kan du gøre det meget nemmere:
Step 1 - Opret en sag på Byg og Miljø
Først skal du oprette en sag på Byg og Miljø. Gå til Byg og Miljø's hjemmeside, klik her. Inde på Byg og Miljø, skal du trykke 'Start ny sag', hvorefter du skal indtaste de nødvendige oplysninger om dit projekt, herunder adresse og type af projekt.
Bemærkninger:
For at søge om byggetilladelse, skal der bruges en fuldmagt fra ejeren af ejendommen jf. tinglysning.dk.
Step 2 - Udarbejd nødvendigt dokumentation
Før, at Byg og Miljø ansøgningen kan indsendes, skal der udarbejdes dokumentation til byggetilladelsen. Dette kan omfatte byggetegninger, billeder, tekniske specifikationer og eventuelt en naboorientering. Sørg for at alle dokumenter er i digital form og følger de krav og retningslinjer, der er specificeret på Byg og Miljø.
Bemærkninger:
Hvis du er i tvivl om, hvilke dokumenter der er nødvendige, kan det være en god idé at tage kontakt til en rådgiver. Byg og Miljø anbefaler også, at en rådgiver tilkøbes.
En mangelfuld dokumentation kan ikke kun forsinke byggeprocessen, men også øge gebyret til kommunen, hvis kommunen skal foretage flere revideringer. Derfor kan en rådgiver både sparer dig for tid og eventuelt penge.
Step 3 - Indsend ansøgningen
Når alle oplysninger er indtastet, og alle nødvendige dokumenter er uploadet, kan du indsende din ansøgning. Byg og Miljø vil herefter sende ansøgningen til den relevante kommune.
Step 4 - Behandling af ansøgning
Efter indsendelse vil din kommune gennemgå ansøgningen. Behandlingstiden kan variere, men du vil kunne følge status på din sag i Byg og Miljø.
Bemærkninger:
Ved at tilpasse dine indstillinger på Byg og Miljø, kan du aktivere automatisk notifikationer via både e-mail og SMS hver gang der er en opdatering på din sag. Dette sikrer, at du altid er informeret om de seneste udviklinger, og mindsker risikoen for, at vigtige opdateringer overses.
Du kan ikke tilgå Byg og Miljø via mobilen, portalen skal udelukkende tilgås gennem PC.
Step 5 - Modtagelse af byggetilladelse
Hvis din ansøgning bliver godkendt, vil du modtage en byggetilladelse. Du kan nu påbegynde dit byggeprojekt i overensstemmelse med den godkendte ansøgning.
Hvis du stadig har opklarende spørgsmål til ansøgningsprocessen, så kontakt os gerne.
De bedste hilsner,
コメント